For temmelig lang tid siden deltog jeg i et kursus via mit arbejde i KMD om personlig gennemslagskraft. Nedenstående er de efterhånden efterrationaliserede/tynde konklusioner fra kurset.

Girafsprog
Girafsprog er et sprog til ikke-voldelig kommunikation opfundet af Marshall B. Rosenberg, en amerikansk psykolog.
Sproget består af 4 elementer:

1. Fakta om en konfliktfyldt situation. Fakta skal beskrive den konkrete situation kortfattet på en måde, som ikke er til debat.
2. Følelse. Bruges til at afmontere den aggression mod ophavet, som ligger i det at tage konflikten op. I nogle forretningsmæssige sammenhænge udgår dette punkt.
3. Behov. Ophavets behov for at komme konflikten til livs eller behovet for en given løsning
4. Anmodning. Ophavets anmodning om at løsningen implementeres.

Eksempel 1:
1. Lige før sagde du xxx til mig.
2. Jeg føler, du taler ned til mig.
3. Jeg har brug for at du xxx
4. Så jeg vil bede dig om at xxx

Eksempel 2: Et møde hvor en person taler for meget
1. Jeg har et møde senere, så…
2. [springes over, da emnet er af forretningsmæssig karakter jf. ovenstående].
3. Jeg har brug for at vi holder os til dagsordenen.
4. Kan vi køre på nu og så evt. tale videre bagefter, hvis der er tid tilovers?

Visualisering
Huske på billeder af en god situation, hvor man fx holdt et oplæg og en dårlig situation, hvor det alligevel gik godt.
Som supplement kan man anvende støttende tanker, der nærmest fungerer som et mantra; ex: jeg kan godt, jeg skal vise dem.

Typer af publikum
Der er 4 typer af personligheder blandt publikum, som man som oplægsholder skal henvende sig til. Det er en god ide at bevæge sig rundt i rummet, så man kan fange alle typernes opmærksomhed.

Igangsætter: “Hvor er det fedt”. Er fremme i skoene.
Øv bøv: 1 % vil være modstandere.
Hønemor: Er på og sender signaler. Brug dem til at hente energi og tryghed fra.
Analytiker: “Kan det nu passe”. Vurderer udsagnene og har gang i en indre dialog eller processering af det, der sker. Det kan virke stressende, men analytikeren går ikke efter personen, men efter emnet.

Uanset hvad, så hav styr på de første 5 minutter af oplægget,da det er her førstehåndsintrykket dannes.
Vis strukturen af oplægget tydeligt og byg det op som en fisk:
15 % i hovedet/indledning, 80 % i kroppen og 5 % i halen/afslutningen. Det giver et flow i oplægget.
Brug indledningen til at vise motivationen for at lytte til oplægget: Disposition og nytteværdi.
Brug kroppen til at vise handling i form af citater, handlingsplaner, resumeer, morale, historier, konklusion der gerne gentages.
Brug halen til afslutning og marker tydeligt, at man nu er nået til slutningen.
Brug metaforer til at gøre komplekse emner mere forståelige, anticiper indvendinger fx ved vendingen “Jeg er godt klar over…”, relater emnet til tilhørernes egen viden og virkelighedsopfattelse.