Styrketræning er på mode – det må jeg sande, men det gør det jo ikke mere interessant. Uanset hvor mange gange Politikens Chris Macdonald fortæller, at styrketræning er vejen frem mod evig fysisk frelse og velbehag, så er mit hovede ikke ganske kommet på omgangshøjde med fænomenet.
Men hvis det nu alligevel engang skulle komme så vidt, at jeg får taget mig sammen til mere end det ugentlige besøg på min arbejdsplads’ styrketræningsrum, så kunne programmet iflg. Politiken tage sig sådan ud:
- Styrketræning skal indgå 2-3 gange om ugen
- Varm op i 10 min. på kondicykel eller romaskine
- Udvælg 10 øvelser og lav 12 gentagelser på hver maskine/vægt
- Når du er kommet igennem alle 10 øvelser, starter du forfra og tager en runde til
- Vægten skal være så du føler, at kunne have taget 2-3 gentagelser mere
- Start kraftfuldt så du løfter vægten på 1 sekund. Sæt vægten ned igen lidt langsommere på ca. 2 sekunder.
Links til motion og styrketræning: www.motion-online.dk